
Nøgen Wellness i Vestbad efterår 2026


Danske Naturister Storkøbenhavn indbyder medlemmer som ikke-medlemmer af Danske Naturister til wellness i Vestbad.
Adgang til varmtvandsbasin, sauna (med to saunagus), dampbad, saltpeeling, infrarød helsekabine, og loungeområde, isvand med citrus, kaffe (te hvis det ønskes) og en smule til den søde tand.
Lejlighedsvis vil der også blive tilbudt vandgymnastik, dette er inkluderet i entréprisen.
Hvad er saltpeeling
I dampbadet mulighed for saltpeeling (olie, salt og blid sæbe), som du smører ind i huden på dig selv, eventuelt på ryggen af din makker.
Mulighed for kropsmassage
Der tilbydes kropsmassage, dette afregnes med vores massør, tilmelding på dagen, betaling kontant kr. 150.
Tilmelding i Danske Naturisters webshop.
Prisen er 150 kroner for medlemmer af Danske Naturister, 200 kroner for ikke-medlemmer. Gratis for børn i følge med forælder.
Fortrydelsesret til og med fredag klokken 14 før arrangementets afholdelse, herefter er købet bindende.
På dagen:
Medbring mindst et, gerne to rene håndklæder. Et håndklæde til at sidde på er påkrævet, dog ikke i dampbadet.
Adressen er: Nykær 26, 2605 Brøndby.
Udlevering af armbånd / Køb af overskydende billetter
Vi sidder klar I Vestbads entré fra klokken 13:30-14:00 hvor der udleveres armbånd til de tilmeldte. Brug armbåndet til at sluse dig gennem møllen til omklædningsrum og som skabslås. Wellnessafdelingen åbner klokken 13:45.
Det er normalt muligt at købe adgang hos os (MobilePay, kort eller kontant), når vi udleverer armbånd. (Medmindre der er fuldt hus).
Arrangementet løber af stablen klokken 14:00 til 17:00.
Alle skal være ude klokken 17:30.

