Vinterbadning

Kunne du tænke dig og være med?

Langt de fleste vinterbadere bader nøgne – det er ganske enkelt det mest bekvemme. Der er dog lidt forskel på nøgenkulturen i de forskellige vinterbaderklubber. Nogle har et helt frit forhold til nøgenhed, mens andre har tradition for at have et håndklæde på i sauna og på vejen mellem sauna og vandet.

Men miljøet, den oftest afslappede tilgang til nøgenhed og påklædning samt fokus på kroplig trivsel og velvære er også kerneelementer for vinterbadere. I Danmark er der en stor interesse for vinterbadning. De utallige klubber rundt omkring i landet rummer efterhånden over 25.000 medlemmer tilsammen.

I Danske Naturister hilser vi den gode udvikling velkommen og håber samtidigt, at nogle af vores tilbud også vil være attraktive for en del vinterbadere. Danske Naturister bestræber sig på at skabe et naturligt samarbejde med oplagte foreninger, som vi deler interesse og livssyn med.

Her afholdes der Vinterbadning

Vi vil gerne reklamere her, men har pt ikke nogen konkret kontakt med vinterbadeklubber.

Et kig på denne side: Vinterbadning i København | 9 bedste steder du kan vinterbade i 2024 her vises forskellige steder med vinterbadning i København, dog tæt på bebyggelse, som nok er en hindring for naturisme.

Eller kig på denne side – hele Danmark:
Kort over vinterbadeklubber i Danmark