Det var tilrettelagt som en dag i det grønne med spil og leg.
Jeg kørte ud mod Smørum og så sorte skyer hænge mod vest, vejrudsigten havde lovet både torden og regn…
Jeg kommer frem og finder andre deltagere, som sidder og hyggesnakker på terrassen ved cafeen, så blev 2 borde sat sammen og vi spiste frokost mens det buldrer ude mod syd-vest, så det tegner ikke alt for godt, men så kom solen frem og vi var en tur i poolen, vandet var dog kun 21 gr. så der var vi ikke i flere timer.


Tilbage til cafeen og mere snak, børneopdragelse psykologi ADHD og autisme, og så i øvrigt den kedelige tendens om krænkelse, som er helt ude af proportioner, selvfølgelig er der situationer hvor folk krænkes, men der skal være måde med galskaben.
De næste timer gik med Krolf, hvor der blev både grint og hygget, det var ikke altid lige nemt at ramme hullet, de mange ujævnhed og trærødder og sten gav en del udfordringer, men sjovt er det, og det kan absolut anbefales.
Nedenfor resultatlisten


Til slut var der mulighed for at grille, det ser godt ud, men jeg havde ikke medbragt maden til grillen. Det skal nævnes at jeg inden turen overvejede om jeg ville overnatte, og tage campingvognen med, men det droppede jeg, efter at have kigget på vejrudsigten. Men der faldt ikke en dråbe regn i Tysmosen, mens Grøndals Parkvej og Dalgas Boulevard blev oversvømmet. Så jeg fortrød min beslutning, men måtte kørte hjem.
Tak for et godt arrangement (og godt vejr) Bendt